Om at gøre det, man drømmer om

Om at gøre det, man drømmer om

Lidt rundt på gulvet i dag, for i dag er udgivelsesdag for min anden bog. Og for ikke så mange år siden var jeg helt holdt op med at skrive. Fordi jeg er utrolig god til ikke at tro på mig.
Og en dag så jeg et interview med Klaus Rifbjerg, og han sagde to ting, som gjorde så stort indtryk på mig, at jeg skrev dem ned. Det ene var et Thomas Mann-citat: ‘Jeg vil ikke være en drømmende dovendidrik.’ Og den anden var, at det er ‘et privilegium at finde ud af, at det kan lade sig gøre at gøre det, man gerne vil.’
Og den aften græd jeg lidt og fortalte min mand noget, han ikke vidste: at jeg bare så gerne ville skrive, også selv om jeg lod som om, jeg ikke ville.
Og så skete der jo det, at min mand, som slet ikke er sådan en kunstnertype, han forstod det lige med det samme. ‘Hvis det er det, du drømmer om, skal du gøre det,’ sagde han. Og så troede han på mig, uden videre, og det har han gjort lige siden, og til sidst skrev jeg en bog, og nu har jeg skrevet en til. Jeg siger ikke, at jeg skriver verdens bedste bøger; eller at verden bliver til et bedre sted af at have mine bøger i sig. Men de bøger, de betyder meget for mig. For nu skriver jeg. Jeg skriver, og jeg gør mig umage med det, jeg skriver, og det har jeg også gjort med den her.