Jeg arbejder med plot, men det hele foregår ligesom i cirkler. Jeg lægger planer, men selv fiktive personer hører ikke altid efter, hvad deres Store Leder siger til dem, så gør de bare noget andet, fordi det giver mening for dem. Ja, det er jo mig, der får dem til det, og så alligevel ikke. …

Hvis der fandtes en konkurrence i at skrive langsomt, ville jeg spå mig gode chancer for at vinde. Men altså, konturer! Jeg synes, jeg ser dem nu, konturerne af en bog. Den bliver garanteret firkantet.

Jeg er taget af sted for at skrive igen. Langeland er diset og magisk, og her er fine Helle, der kigger på magien. Hun skriver og skriver, jeg tænker og tænker, somme tider tænker jeg mig ned i huller, så er der heldigvis nogen, der rækker mig en hånd. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg …

“I er på en rejse, I ikke har bestilt,” var der en, der sagde til mig den anden dag. Sætningen hænger hos mig, det var så godt sagt. Jeg tænker på, om det måske bare er dét, livet er. En rejse, vi ikke har bestilt.

“Jeg har tænkt over noget,” sagde jeg til min mand i morges. Det fik ham til at slå en hul latter op og svare, “det skal stå på din gravsten.”Rent bortset fra at gravstenshumor muligvis er upassende lige som sagerne står for tiden, så har han ret. Jeg tænker og tænker. Jeg tænker over strategier …

I dag havde jeg møde med min pensionsrådgiver, og det var ikke kedeligt, faktisk på forunderlig vis opløftende; han grinede fx ikke hånligt af mine klatøre, men tog dem alvorligt, sådan to-timer-alvorligt, og han kunne lide fantasy og mente at jeg snart ville blive en stor succes og spurgte hvad jeg læste for tiden, hvilket …

Jeg har skrevet de første ord af noget, som jeg håber kommer til at føles ægte og levende, selv om det er det pureste opspind; og jeg tænker over det med steder, hvor vigtig skoven var for at jeg kunne skrive De Tre Tyste, hvordan vi altid er et sted, mens vi lever og føler …

Jeg tænker på slutninger, på hvordan vi ikke altid får de slutninger, vi kunne tænke os. Her er min mor og jeg, vi findes i firserne, sammen, på vej hjem fra ferie, eller jeg tror i hvert fald, vi er på vej hjem, min far ville sikkert bruge det sidste billede på filmrullen. Min mor …

Fantasyfestival i Esbjerg, årligt tilbagevendende, ildsjæledrevet, vidunderligt nørdet hurlumhej, gøgl og bøger, jeg kan virkelig kun anbefale det. Der er noget trygt ved at vide sig omgivet af mennesker, der alle sammen elsker fantasy. (Også: de sælger wraps, som er helt umulige at spise, et år spildte min ven Helle fx alt fyldet fra sin …