Forfatteren har noget på hjerte
Weekendavisen
I en dyster verden med magiske klokker, skyggefolk, hirdmænd og politiske intriger, flettes drengen Sigurds søgen efter sin lillesøster Svanhild sammen med klokkemageren Myrhats hemmelige rejse. Snart må de begge indse, at ingen nogensinde har fortalt dem sandheden. Om deres forældre. Om den skov, de bor i. Og om, hvad der lurer i dens mørke …
Beskytteren er en nordisk, vikingetidsinspireret fantasyroman og første del af trilogien De Tre Tyste
ANMELDELSER & OMTALE
“Episk fantasyroman”
“En virkelig lovende debut, der meget overbevisende skriver sig ind i den nordiske fantasy-genre.”
Morten Halskov Jensen, lektør, Dansk Bibliotekscenter
“Derfra bliver man rigtig fanget og er godt spændt på fortsættelsen, ikke mindst fordi man kan mærke, at forfatteren har noget på hjerte.”
Damian Arguimbau, Weekendavisen
“Romanen er et glimrende eksempel på velskrevet og medrivende dansk fantasy, som kan læses af både voksne og børn. Beskytteren har en stærk følelse af folkeviser, folkeeventyr og middelalder, men den er helt bestemt sin egen.”
Jonas Dinesen, Bogblogger.dk
“Det er en af de historier, der holder fokus stramt, mens voldsomme ting brager i baggrunden, og tusmørket langsomt bliver mørkere og mørkere. En god, gedigen fantasy, der kan læses bredt.”
Janus Andersen, Superkultur.dk
“Solidt plot i et fuldbyrdet, forunderligt og middelalderligt univers.”
Viola Frøjk, Fyens Stiftstidende
“Det univers som forfatteren har skabt i De Tre Tyste er fantastisk! Jeg elsker især ideen med klokkemagerne og hele deres historie. De er fascinerende at læse om og er meget originale. (…) Især i slutningen sidder man med hjertet oppe i halsen, når man skal vende næste side.”
Klara Bech, Bech’s Books
“Da sidste side var læst, var jeg klar på mere. Det kan kun blive godt, det her. (…) Der er levende beskrivelser af bylivet i Jærvsborg og smukke, dystre beskrivelser af Skoven, og den meget troværdige universbeskrivelse får mange pluspoint i min bog.”
Bente Skou, Trolderier
Historien er rigtig god, med et originalt plot fyldt med twists som gør det svært at forudsige hvad der vil ske, og en spændende handling fyldt med magi, ondskab, grådighed, magtbegær, mord, intriger, venskab, hemmeligheder og mod.
Kirsten Bloch, Læsehest med fantasy
Jeg er meget begejstret over denne bog (…) En spændende og vellykket måde at åbne en ny bogserie på.
Melani Høyrup, Mit liv, min blog
Virkelig lækker fantasy (…) Jeg er blevet ret vild med vores hovedpersoner, både klokkemageren Myrhat og mennesket Sigurd, som er modsætninger, men som alligevel et eller andet sted har samme moralkodeks.
Kathrine Pachniuk, Bibliotekat
En helstøbt bog, der selv om den er henvendt til unge, også sagtens kan læses af det voksne publikum, der sætter pris på velskrevet dansk fantasy.
Helle Perrier, Himmelskibet nr. 51
Flot, spændende og stemningsfuld (…) helt klart bøger, jeg vil anbefale til alle, der elsker fantasy (…) Det er mig en gåde at forfatteren kan holde tungen lige i munden, men jeg er virkelig glad for at hun har bragt liv til historien!
Line Dalbro, Forestilling om paradis
Beskytteren på Goodreads